Sammen med EUC Nord skabte vi et informativt og aktuelt format, som appellerer til de unge som skal vælge uddannelse.
EUC Nord havde behov for at skabe mere klarhed omkring deres store udvalg af studieretninger. Vi producerede derfor en række informative studieretningsvideoer til EUC Nords hjemmeside og sociale medier. Målet var at skabe et format som var letforståeligt og som de unge havde lyst til at se.
Vi ønskede at lade eleverne fortælle om studieretningerne med deres egne ord.
Det var vigtigt at skabe et format, der var kort og præcist, og som de unge samtidig kunne spejle sig i. Vi interviewede eleverne selv, og bad dem fortælle om deres respektive studieretninger med deres egne ord. Vi spurgte bl.a. om studiemiljøet, hovedfagene og deres fremtidsaspirationer. Ved at lade EUC-Nord-eleverne spille hovedrollen, ønskede vi at tale til de potentielt kommende elever i øjenhøjde. Studieretningernes faglærere blev også inkluderet i fortællingen, og fungerede som et fagligt supplement til elevernes udtalelser.
Samtidig ønskede vi at skabe et format der var letforståeligt, og som ikke blev for tungt indholdsmæssigt.
“Jeg har været yderst tilfreds med drengenes arbejde – de er fleksible, og hurtige til at levere. De har uden tvivl hjulpet os med at præsentere EUC Nords uddannelser.”
Med udgangspunkt i EUC Nords designguide udviklede vi en grafisk rød tråd med overgange, lower thirds samt intro- og outro-sekvenser. Dette skabte en tydelig sammenhæng mellem videoerne inden for EUC Nords grafiske univers.
Videoproduktion behøver ikke tage lang tid. Flere af studieretningsvideoerne for EUC Nord blev optaget og afleveret samme uge.
Under produktionen var der fokus på fleksibilitet og strømlining af produktionsprocessen. Vi producerede videoerne over en halvårig periode, hvor flere er optaget på under 3 timer og afleveret samme uge. Dette har kunnet lade sig gøre på grund af et fast format, som har gjort det muligt at rykke ud med kort varsel og med minimal planlægning.
Udover at producere studieretningsvideoer har vi også taget billeder for EUC Nord. Heriblandt til deres uddannelsesavis, som bliver omdelt til ca. 30.000 husstande i Frederikshavn. Se nogle af billederne nedenfor.
EUC Nord-videoerne er et eksempel på hvordan et samarbejde kan strømlines, så nye videoer kan produceres og leveres hurtigt. Videoformatet med lærer- og elevinterviews har desuden givet et langt mere personligt indblik i uddannelserne, end hvis materialet udelukkende havde bestået af tekst og billeder.
Skal vi lave noget fedt sammen?