I samarbejde med marketing-bureauet, Komio, designede vi en komplet videokampagne for Hjørring Gymnasium på de sociale medier.
Hjørring Gymnasium ønskede at øge kendskabet til skolen blandt folkeskoleelever, der snart skulle vælge uddannelse. Vi pitchede derfor en komplet kampagne på de sociale medier, hvor vi via målrettet annoncering kunne tale direkte til målgruppen.
Vi samarbejdede med marketing-bureauet Komio, om at skabe en kampagne, der ramte målgruppen så præcist som muligt via annoncering på Facebook, Instagram, Youtube og Snapchat. Komio stod for den tekniske opsætning med retargeting-flow og annonce-målretning, og vi stod for at producere og ideudvikle selve kampagnefilmene.
Kampagnen blev sammensat af en præsentationsvideo, tre studieretningsfilm og en film specielt til Snapchat. Med disse forskelligartede formater ønskede vi at skabe en indholdspalette, der både kunne fortælle generelt om Hjørring Gymnasium, og samtidig give et mere dybdegående indblik i hverdagen på de forskellige studieretninger. Dermed kunne Komio målrette relevant indhold til elever på forskellige stadier i beslutningsprocessen.
Vi lavede 3 studieretningsvideoer, som skulle give et mere detaljeret indblik i hverdagen på Hjørring Gymnasium.
I modsætning til traditionelle medier som trykte annoncer eller biografreklamer, så kan man med online annoncering målrette sine kampagner til en meget præcis målgruppe. Her valgte vi sammen med Komio at målrette videoerne til unge i alderen 14-17 i en fastdefineret geografisk radius fra Hjørring. Med en så relativt lille målgruppe kunne vi ramme alle unge inden for demografien adskillige gange.
Vi har været rigtig glade for Movimentums arbejde. De har været med i processen fra start til slut og er kommet med afgørende sparring i forhold til, hvordan kampagnen blev afviklet. Vi er fuldt ud tilfredse med det endelige produkt og vil uden tvivl anbefale dem til andre.
I forbindelse med optagelserne tog vi også billeder til brug i supplerende målrettede annoncer.
Gennem samarbejdet med Komio lavede vi en kampagne, der talte direkte til modtageren på forskellige stadier i beslutningsprocessen. Denne målrettethed skabte en mere sammenhængende og i sidste ende mere effektiv markedsføring.
Skal vi lave noget fedt sammen?