Skallerup Seaside Resort

Utraditionel workaway

Vi skabte et actionpræget reklamespot for Skallerup Seaside Resorts erhvervstilbud, som skulle rumme kombination af faglighed og oplevelser.

Faglighed og gode oplevelser

Skallerup Seaside Resorts erhvervstilbud rummer en lang række teambuilding- og oplevelsesaktiviteter, som er ud over det sædvanlige. Det ønskede de at fortælle på film. Vi pitchede derfor et actionpræget reklamespot, som skulle forene det faglige med det oplevelsesmæssige.

Workaway i unikke rammer

Skallerups unikke placering udgør de perfekte rammer for et friskt pust væk fra hverdagens bymylder og kontorarbejde.

Den vilde natur i klitterne og ved stranden skulle udgøre et centralt element i spottet, og skabe en kontrast til de rolige indstillinger i Skallerups mødelokaler og restaurant. Vi udarbejdede et pitch og et storyboard, der skitserede reklamespottets handlingsforløb og som både rummede actionprægede aktiviteter som teambuilding og fællesbadning, tilbagelænet afslapning i Skallerups saunagus samt traditionel faglighed i form af kursus- og mødeaktiviteter.

Da storyboardet var færdigt og godkendt optog vi over en længere periode (som desværre blev forlænget pga. Covid19) – alt sammen i en håndholdt “run-n-gun”-stil, der skulle matche den råhed og friskhed, som vi mener er gennemsyrende for Skallerups erhvervskoncept.

Autentisk testimonial

Vi fik lov til at filme webbureauet, Lazzawebs, ophold, og efterfølgende udspørge dem omkring oplevelsen. Dette blev grundlaget for speaken i videoen, som er indtalt af Lazzawebs Head of Clients, Mathias Teis. Speaken fungerer som det endelige bindeled, som forklarer hvordan traditionel faglighed og utraditionelle teambuilding-aktiviteter går hånd i hånd.

Vi stillede åbne spørgsmål, om hvordan opholdet havde påvirket virksomheden både fagligt og socialt, samt hvad det konkret var, der gjorde opholdet fedt. De bedste svar blev herefter klippet ud og sat sammen til én sammenhængende speak. Fordelen med denne fremgangsmåde er, at man får en autentisk og ægte speak, som kun bliver god, hvis produktet også er det.

Få fat på os

Skal vi lave noget fedt sammen?

    Gustav går på en sandklit ved Rubjerg Knude fyr